Hvad sker der med en hollandsk BV, når en direktør dør?

Opdateret den 19. februar 2024

Nogle spørgsmål er bedre at lade være ustillede, især når emnet er ret dystert. En persons bortgang eller et firmaskifte er aldrig et positivt samtaleemne, ikke desto mindre fortjener det opmærksomhed, især i forbindelse med forretningsanliggender. For eksempel, hvis du er ejer af en hollandsk BV, og du dør: ved du, hvad der vil ske med din virksomhed, aktiver og passiver? Ved du, hvem der skal overtage din virksomhed? Eller har du tænkt dig at sælge den efter din død, for at efterlade penge til mulige arvinger? Generelt vil mængden af ​​tid, du bruger på at besvare sådanne spørgsmål og komme med en gennemtænkt plan, afgøre, hvor gnidningsløst processen vil forløbe. I denne artikel vil vi give mere information om emnet, og vi vil forklare, hvad der præcist kan ske, når en instruktør går bort. Vi vil også skitsere, hvad du kan gøre for at sikre din fremtid, og fremtiden for dine arvinger.

Ved du, hvem arvingerne er?

Et af de vigtigste spørgsmål, når du går bort, er, hvem der skal arve det, du efterlod. Så spørgsmålet opstår om, hvem arvingerne er. Dette spørgsmål kan ganske enkelt besvares, hvis der er udarbejdet et testamente. I Holland kan dette kontrolleres i Central Wills Register (CTR). CTR er et register, der indeholder forskellige 'godsdispositioner ved død', eller andre regler, der har konsekvenser ved dødsfald. Du kan selv inspicere CTR'en, når nogen er gået bort. Hvis der er oprettet et testamente, er det normalt relativt nemt at finde ud af, hvem arvingerne er. Hvis der dog slet ikke er vilje, kan der gå længere tid, før der er klarhed over sagen. Der skal forskes i, hvem arvingerne er ved fx at skrive til kommunen/kommunerne og konsultere folkeregistret. Nogle gange viser arvingen sig at være mindreårig, uarbejdsdygtig, eller der kan slet ikke findes nogen arving.

Hvis der er oprettet testamente, tager arveundersøgelsen ikke ret lang tid. Ikke desto mindre viser virkeligheden, at kort efter en persons død handler de involverede ikke altid med det samme. I nogle tilfælde ved arvingerne måske ikke engang, at nogen døde. Arvingerne skal kontakte en notar, hvorefter der først følger en undersøgelsesperiode. I denne periode skal visse personer kontaktes, før der kan udstedes arvebevis. Denne attest præciserer, hvem der er bemyndiget til at repræsentere den afdøde. Det er ikke altid klart, hvem der er bemyndiget til at handle på vegne af den afdøde direktør, hvorfor der er behov for en undersøgelse.

Bliver arvingerne automatisk den eller de nye direktører?

Desværre er processen ikke så enkel. Hvis testamentet ikke klart angiver, hvad der skal ske med virksomheden efter dets direktørs død, er der adskillige muligheder, der skal udredes. Så når først arvingerne er fundet, betyder det ikke, at der kan konstitueres en ny direktør. Hvis man for eksempel er gift i formuefællesskab, mener nogle, at den efterlevende ægtefælle automatisk bliver eneaktionær i den hollandske BV. Dette er ikke korrekt, da før der er en enkelt aktionær, skal et skøde først udfærdiges af en notar.

Det er også at foretrække og nødvendigt, at nogen overtager virksomheden, som ved, hvad de skal stille op med den. Hvis der er flere berettigede arvinger, bør det undersøges, hvem den bedste opfølgning vil være. Bemærk, at opfølgningen ikke kan udpeges i testamentet. Dette skyldes, at det er en opgave for selskabets generalforsamling at udpege bestyrelsesmedlemmer. Selvom du både er direktør og eneaktionær, er valg af bestyrelsesmedlemmer forbeholdt generalforsamlingen. Situationen kan blive temmelig rodet, hvis man ikke ved noget som helst om, hvem der skal overtage virksomheden, hvorfor det er vigtigt at tænke på at oprette et testamente, når man ejer en virksomhed.

Arvebeviset forklaret

Et arvebevis er et skøde udfærdiget af en notar, som viser, hvem der er arvinger og/eller bobestyrer. Desuden viser arvebeviset, hvem der er kompetente til at afregne arven. Det drejer sig blandt andet om at foretage betalinger. Viser det sig, at der er en bobestyrer, vil der blive udfærdiget en arveattest, hvor kun bobestyreren er nævnt. En bobestyrer kan ikke udføre alle handlinger alene, fordi nogle gange kræver en handling stadig arvingernes samarbejde. Det kan være til praktiske opgaver som fx lukning af en bankkonto. Hvis det senere viser sig, at der kræves samarbejde fra arvingerne til visse handlinger, kan du stadig få udfærdiget et omfattende arvebevis.

Udpegning af bobestyrer i dit testamente

For at undgå den tidligere nævnte rodede situation, kan du som direktør udpege en bobestyrer i dit testamente. En bobestyrer er en person, der repræsenterer arvingerne, når nogen går bort, og som også kan udøve stemmeretten på aktierne i sin funktion. Han kan også udpege en efterfølger i denne stilling for en midlertidig periode, indtil arvingerne er nået til enighed om emnet. Vær opmærksom på, at det ikke er en reel løsning at udpege en bobestyrer i et testamente, hvis der er flere aktionærer. Den aktionær, der medtager udpegning af en bobestyrer i sit testamente, gør dette ensidigt, mens andre aktionærer ikke har indflydelse på sagen. Desuden kan det være, at bobestyreren slet ikke har nogen tilknytning til virksomheden, og derfor har mindre indsigt i en passende direktør. I sådanne tilfælde bør flere involverede personer hjælpe. Derudover spiller den blokeringsordning, som vi vil diskutere nedenfor, normalt en rolle i en situation med flere aktionærer.

Kan vedtægterne give ekstra indsigt?

Mange selskaber optager en bestemmelse i selskabers vedtægter om, at der i tilfælde af dødsfald skal udpeges én person til at repræsentere arvingerne. Denne ordning er særlig praktisk over for BV selv, fordi kun én person fungerer som repræsentant for arvingerne og ikke alle arvinger. Dette gør især kommunikation meget lettere. Hvis der desuden er en mindre god stemning i familien, f.eks. på grund af uenighed om, hvem af familiemedlemmerne der skal udpeges som direktør, stiller denne ordning det (mulige) problem alene hos arvingerne. I stedet for spørgsmålet om, hvem der skal udpeges som direktør, er spørgsmålet nu, hvem der skal udpeges som vælgere. Bestemmelsen kan således reelt skabe mere forvirring end løsninger.

Den hollandske lov fastlægger forpligtelsen til at regulere, hvordan ledelsen (foreløbigt) er varetaget, i tilfælde af en direktørs fravær. Dette bør tydeligt fremgå af vedtægterne for en BV. Derudover kan vedtægterne også beskrive, hvilke sager der kvalificerer som fravær. Normalt siger vedtægterne, at i fravær af alle direktører (hvis der kun er tale om én direktør, den eneste direktør), skal generalforsamlingen udpege en person. I sådanne tilfælde dannes generalforsamlingen af ​​arvingerne. Så hvis det ikke lykkes arvingerne at finde ud af, hvem de vil stille op som direktør, så opstår der problemer. En mulighed for at undgå dette dødvande er at medtage i vedtægterne, at en uafhængig tredjepart får beføjelse til at udpege en direktør.

Det er naturligvis tilrådeligt, at denne tredjepart kender virksomheden, og at den afdøde direktørs eventuelle ønsker er bekendt med denne. Dette vil gøre det muligt for den rette person til stillingen at blive direktør. En anden mulighed er at udpege en påtænkt efterfølger som direktør på forhånd af generalforsamlingen, hvis nogen er fraværende. I det øjeblik er generalforsamlingen stadig dannet af direktøren, da direktøren stadig er i live. Direktøren kan derfor sørge for sin – foreløbige – opfølgning i tilfælde af dødsfald. Denne sidste mulighed synes mest at foretrække, da direktøren selv ved mere om virksomheden, dens ideologi og medarbejdere end nogen anden.

Fordelene ved vedtægterne

Den store fordel ved at regulere efterfølgen af ​​direktører i vedtægterne for enhver hollandsk BV er, at ordningen i vedtægterne har forrang frem for en eventuel testamentarisk ordning. Det gælder også en eventuel spærreordning i vedtægterne. Det sikrer især for øvrige tilbageværende aktionærer visheden om, at de ikke skal frygte et opgør med en arving, der ønsker at sidde i direktørsædet. Endvidere træffes beslutningen om ansættelse af en direktør af de siddende direktører selv. Mens et testamente kun kan oprettes af én direktør, og det kan også tilbagekaldes.

Hvad sker der, når der er flere aktionærer?

Indtil nu har vi diskuteret situationen, hvor der kun er én direktør. Men det er også muligt, at en hollandsk BV har flere aktionærer/direktører. Er den nævnte vedtægtsregulering også praktisk i sådanne tilfælde? Det er normalt ikke ønskeligt, at enhver efterladt aktionær bliver konfronteret med en direktør udpeget af den afdøde aktionærs arvinger. Når sådan noget sker, synes det tilrådeligt at lade aktionærerne udpege en efterfølger i fællesskab, inden situationen overhovedet opstår. Det er også muligt at nøjes med en forskrift om, at hvis en af ​​direktørerne er fraværende eller afgået ved døden, tillader den efterlevende direktør at danne bestyrelsen. Med andre ord: der kommer ingen afløser for den afdøde direktør. Denne bestemmelse indgår også ofte i vedtægterne.

Hvad er den hollandske blokeringsordning helt præcist?

Især når situationen opstår med flere aktionærer, er den såkaldte spærreordning typisk erklæret gældende i vedtægterne. Selvom denne blokering ikke længere er indlysende med introduktionen af ​​Flex-BV, kan selve reguleringen stadig støde på i praksis. Denne regulering blokerer for overdragelsen af ​​aktierne, hvilket betyder, at hvis en aktionær ønsker at overdrage en eller flere af deres aktier, skal de først udbydes til salg til en medaktionær. Denne blokeringsordning gør den hollandske BV til et privat selskab, da der kun er en lukket kreds af aktionærer.

Forordningen sikrer, at i tilfælde af en af ​​aktionærernes død, skal de aktier, som denne aktionær besidder, tilbydes af arvingerne til den eller de resterende aktionærer. På den måde sikres det, at stemmeretten – og dermed også retten til at udpege en direktør – forbliver hos de (oprindelige) aktionærer selv. Modtageren skal selvfølgelig betale for aktierne. Men hvis de økonomiske midler for den/de efterlevende aktionær(e) til at finansiere erhvervelsen af ​​aktierne mangler, er det meget vel muligt, at den afdøde aktionærs aktiepakke ikke ender hos den/de resterende aktionær(er).

For at forhindre, at de(n) resterende aktionær(er) skændes med arvingerne om direktørens stilling, er det stærkt tilrådeligt at fastsætte en regulering i tilfælde af fravær på et tidligt tidspunkt af generalforsamlingen. Det kunne i den sammenhæng være ønskeligt at indsætte et sikkerhedsnet i vedtægterne, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen kun i fællesskab er bemyndiget til at repræsentere BV. Dette vil sikre, at en direktør, der er udpeget af arvingerne, ikke blot kan handle uden at engagere den eller de andre direktører. Denne fælles kompetence kan også indgå i "visse" handlinger.

Hvad hvis du ejer et holdingselskab?

Hvis du ejer hollandske BV'er med en holdingstruktur, bliver det lidt mere kompliceret. Hvis du ikke ejer aktier i en BV direkte men gennem et holdingselskab, er det vigtigt, at begge BV's vedtægter tager højde for dette. Hvis der for eksempel indgår en fraværsordning i datterselskabets vedtægter, er det klogt at medtage, om den også gælder for aktionæren i datterselskabet, hvis denne ikke er en fysisk person, men selve BV. Det samme gælder også for spærringsordningen: en BV som aktionær kan ikke dø, men dør aktionæren i holdingselskabet, som igen besidder aktierne i datterselskabet, skal det fremgå, at spærreordningen også i så fald gælder. . Det er derfor godt at angive, om det er hensigten, at den resterende aktionær skal opnå fuld kontrol, hvis kontrollen med en anden aktionær ændres på grund af den pågældende aktionærs død.

Afskedigelse af en direktør

Bemærk, at generalforsamlingen har beføjelse til at udpege, men også til at afskedige bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at hvis en direktør allerede er udnævnt inden dødsfaldet, kan vedkommende også afskediges igen, hvis aktierne med stemmeret i sidste ende ender hos arvingerne. En løsning for at undgå dette problem kan findes i vedtægtsbestemmelsen om, at der kræves forstærket flertal for ansættelse og afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer. Dette flertal må dog efter loven ikke overstige to tredjedeles flertal. Derudover er det tilrådeligt at inddrage yderligere ønsker med hensyn til efterfølgerbestyrelsen i de nuværende direktørers beslutning: Er det meningen, at efterfølgeren kun midlertidigt varetager sin funktion og selv leder efter en passende kandidat? Eller skal efterfølgeren blive på ubestemt tid? Udarbejdelse af sådanne bestemmelser kan spare dig for en masse arbejde og besvær, i tilfælde af at nogen dør.

Hvad kan Intercompany Solutions gøre for dig?

Intercompany Solutions kan hjælpe dig med alle aspekter af virksomhedsdannelse i Holland. Dette omfatter også juridisk og finansiel rådgivning, især om emner, der kan være svære at forstå for udenlandske investorer og/eller iværksættere. Vi råder kraftigt enhver virksomhedsejer til at tænke over emner som arv i tilfælde af dødsfald. Du bør også notere dine ønsker i vedtægterne eller i en formel beslutning. Bagefter kan en notar tage sig af den officielle registrering. Fordelen ved at registrere disse oplysninger officielt er den klarhed, du vil have i tilfælde af et dødsfald. Hvis du gerne vil vide mere om emnet, er du velkommen til at kontakte vores team. Vi kan også informere dig om gode notarer i Holland, som kan hjælpe dig videre.

kilder:

https://vbcnotarissen.nl/news/de-bv-in-geval-van-overlijden-durft-u-erover-na-te-denken/